Den sorte kat i Mosul
Hør uddrag

Den sorte kat i Mosul

Puk Damsgård

Politikens Forlag
Puk Damsgård har flyttet sit skriveværksted til fronten i Mosul i Irak for at skildre krigen og dens skæbner på tæt hold. Den ni måneder lange offensiv mod terrororganisationen Islamisk Stat var den mest omfattende militæroperation i landet, siden den amerikansk-ledede invasion i 2003 – og foregik i den største by, IS nogensinde har kontrolleret. 
 
I Den sorte kat i Mosul fortæller hun en række gribende menneskehistorier fra et land, hvor borgerkrig, militser og terrorgrupper siden den amerikansk ledede invasion i 2003 og senere Irak-krigen har sat dagsordenen for millioner af irakere.
 
De seneste år har de forsøgt at opretholde en form for hverdag under terrororganisationen Islamisk Stats kontrol. Med en nærværende og personlig stemme sætter hun ord på, hvad der sker med et land, hvor alle sjæle er til salg i en konstant overlevelseskamp. Hvor tillid bliver ædt op af korruption og krig.

Men hun skildrer også de usynlige hverdagsrevolutioner og de mennesker, der søger lyset snarere end løber efter døden.

Over en længere periode har Puk Damsgård opholdt sig med en gruppe irakiske soldater for at komme helt ind bag krigens facade. I bogen portrætterer hun blandt andet en ung mands rejse fra tiden efter invasionen, hvor han mistede sine venner i et selvmordsbombeangreb, til den dag han selv tager hævn over fjenden. Hun beskriver en families skæbne under IS herredømme i Mosul og en kunstners fund af en hemmelig violin mellem pistoler og militæruniformer i IS-basaren. Og så jagter hun en sort huskat i Mosuls murbrokker.

Endelig tråder Puk Damsgård sin egen historie med Irak, der går langt tilbage. Hun var kun 24 år gammel, da hun i 2003 besøgte Bagdad for første gang og landede midt i en konflikt, der fik betydning for hendes ønske om at dække Mellemøsten.

Den sorte kat i Mosul er en fortælling fuld af overraskelser, modsætninger – og mest af alt et vidnesbyrd om menneskets kraft.
Læs mere
Vælg udgave:
 e-bog (epub)
 lydbog (download)
 p-bog (hæftet)
Belastning...
DKK 300.00
Sprog: Dansk
Sideantal: 312
ISBN: 9788740035414
Format: 151x226
Udk. 24. oktober 2017
1. udgave, 1. oplag
Indbinding: Hæftet
Fotograf: D.OP. Lars Skree, Mads Køngerskov, Photograrup v/ Jan Grarup
Forlag: Politikens Forlag
Omslagsgrafiker: River v/ Sune Ehlers, Roland Grafik, Sune Ehlers
Oversætter: Waleed Safi
Anmeldelser og omtale
 
 
 
 
 
 
-  Bognørden.dk
Puk Damsgård evner som få, at formidle gru så man faktisk hører fuglene synge. Vedkommende, nuanceret og faktisk også nogenlunde neutralt, har hun, endnu en gang, skrevet en beretning fra et af verdens brændpunkter, på en måde så læseren både er til stede, mærker rystelserne og får bombarderet både følelsesregister og lugtesans. Den er letlæselig, fanger fra første færd og så hamrer den en pæl gennem fantasien om gode/onde mørke/lys og ikke mindst gennem forestillingen om hjælp. Læs mere
 
 
 
 
-  Politiken, Anders Jerichow
Puk Damsgårds letlæste, men seje, stærke og somme tider søvnforstyrrende bog er et enestående besøg i krigen. Hendes stemme er ligesom på skærmen stilfærdig, ikke unødigt dramatiserende, den side af sagen sørger krigen helt selv for. Hun har blik for de kæmpende, for de bange familier i ruinerne, for den sorte kat i gaden, som irakiske bekendte har bedt hende kigge efter, og for historiens store sus. Hendes bog er et portræt af krigens skæbner, ikke en nytteløst forsøg på at gøre sig til dommer over de mennesker, hun møder på sin færd gennem brokker og minerede kvarterer. Læs mere
 
 
 
 
-  Berlingske Tidende, Mikkel Andersson
Baggrunden for konflikten i Irak fra 2003 til i dag opridses kort og kompetent i den udstrækning, det er nødvendigt for at sætte bogens individuelle fortællinger ind i en overordnet ramme. Den detaljerede storpolitiske fortælling om IS' storhed og fald som statsmagt leverer bogen ikke, men det er tydeligvis heller ikke Damsgårds ærinde. Det er derimod at formidle øjebliksbilleder og skæbner fra det hjørne af verdenshistorien, som slaget om Mosul var, og det gør hun glimrende. Læs mere
Globalnyt.dk, Mona Munck-Lindblom
Det er uhyggeligt ærligt, skræmmende menneskeligt og Puk Damsgård, når hun er bedst. Det er takket være en utrættelig tilstedeværelse og interesse, at Puk Damsgård formår at komme helt tæt på mennesket bag soldaten. Det er smukt og sorgfuldt, til tider ligefrem humoristisk og til andre tider uhyggeligt grufuldt. Det er menneskeligt. Og uhyre vigtigt. Det er virkelighed. Læs mere
Weekendavisen, Adam Holm
Puk Damsgård sætter med sin bog navne og ansigter på de mænd, den irakiske statspropaganda hylder som »retfærdige helte« og nationale forbilleder, og de selv samme mænd, vi her i Vesten lader kæmpe »vores« kamp imod terroristerne. I hendes bog får de lov at træde frem som de mennesker af kød og blod , de naturligvis er, nogle godhjertede og omgængelige, andre rå og uforsonlige, men alle mærket af en krig, der ikke har nogen udløbsdato. ’Den sorte kat i Mosul’ skal som beskrevet simre lidt, inden den begynder at smage, men når først det sker, demonstrerer Puk Damsgård, hvorfor hun, der forrige år vandt Cavlingprisen, med rette anses for at være en eminent reportagejournalist. Læs mere
Den sorte kat i Mosul
Puk Damsgård har flyttet sit skriveværksted til fronten i Mosul i Irak for at skildre krigen og dens skæbner på tæt hold. Den ni måneder lange offensiv mod terrororganisationen Islamisk Stat var den mest omfattende militæroperation i landet, siden den amerikansk-ledede invasion i 2003 – og foregik i den største by, IS nogensinde har kontrolleret. Læs mere
Den sorte kat i Mosul - nattesyn
Puk Damsgård har flyttet sit skriveværksted til fronten i Mosul i Irak for at skildre krigen og dens skæbner på tæt hold. Den ni måneder lange offensiv mod terrororganisationen Islamisk Stat var den mest omfattende militæroperation i landet, siden den amerikansk-ledede invasion i 2003 – og foregik i den største by, IS nogensinde har kontrolleret. Læs mere
Downloads
TOP  ▲
Andre bøger af Puk Damsgård
Ser du månen, Daniel
Den dramatiske historie om den danske fotograf Daniel Rye, der sad som Læs mere
Hvor solen græder
Hvor solen græder er Puk Damsgårds på én gang gribende og rædselsvækkende Læs mere
Ulvehjerter - en familiekrønike
De pakistanske stammeområder er blevet arnested for terrorister, som Læs mere
De renes land - Kærlighedshistorier fra verdens
De renes land er en gribende og humoristisk beretning om en dansk Læs mere