17
17
17

Kender du mere til Marokko eller Tyrkiet, end de fleste?

Politikens Rejsebøger søger ny forfattere Turen går til Marokko og Turen går til Tyrkiet. Er du i stand til at formidle din viden i et flydende, letforståeligt og underholdende sprog? Så er det dig, vi søger.

Den, vi leder efter, skal:

  1. Have et solidt kendskab til destinationen. Gerne fordi du bor på stedet, eller fordi du har opholdt dig der i længere tid.
  2. Kunne skrive indlevende, inspirerende og overraskende om både arkitektur og karneval, om gourmetrestauranter og fastfood.
  3. Have dokumenteret skriveerfaring (blog, bøger, artikler).
  4. Være i stand til at koge din store viden ned til korte, læseværdige historier.
  5. Have lyst til at skrive om velkendte attraktioner og have lyst til at opsøge og formidle det underfundige, som kun den lokalkendte kender til.
  6. Kunne lide at skrive og arbejde inden for et fast koncept.
  7. Evne at overholde deadlines, være fleksibel og tåle at få konstruktiv kritik.

Det praktiske
Skriv en A4 side om dig selv og dine forudsætninger for at skrive om Marokko eller Tyrkiet. Og gerne i en tone, der er tro mod den stil, du skriver i til daglig. Vedlæg mindst én tekst, som du har skrevet om rejsemålet.

Ansøgningen stiles til Rejsebogschef Thomas Linder Kamure Thomsen på thomas.lkt@pol.dk.
Deadline for ansøgning er 24. oktober 2018.
Samtaler med udvalgte kandidater afholdes kort tid herefter.
 
Om os 
TUREN GÅR TIL har eksisteret siden 1952 og er blandt verdens hyppigst opdaterede rejsebogsserier. Serien dækker hele verden fra Nordatlanten til Australien. Bøgerne skrives på dansk af forfattere og journalister med et særligt indgående kendskab til de enkelte destinationer. Med nøje udvalgte attraktioner, herunder spisesteder, viser vi vej til de største oplevelser.