11. januar 2019

Jesper Stein har skrevet årets bedste danske krimi

Jesper Stein har skrevet årets bedste danske krimi

For krimien Solo er forfatter Jesper Stein af Det Danske Kriminalakademi blevet tildelt Harald Mogensen-prisen for 2018s danske krimi/spændingsroman. Krimien er dermed også kandidat til den prestigefyldte skandinaviske pris Glasnøglen. Prisen bliver overrakt på Krimimessen i Horsens, der i år bliver holdt første weekend i april.
 
Solo er sjette bind i Jesper Steins populære og anmelderroste krimiserie med politimanden Axel Steen som hovedperson. 

Jesper Stein er uddannet journalist og har blandt andet arbejdet som politireporter og litteraturjournalist. I dag er han fuldtidsforfatter.

Uro, der udkom i 2012, var Steins debut som skønlitterær forfatter og indbragte ham Det Danske Kriminalakademis Debutantpris.

I 2013 udkom bind to i serien om vicekriminalkommissær Axel Steen, Bye Bye Blackbird, i 2014 fulgte tredje bind, Akrash, og i 2015 udkom bind fire, Aisha, som han modtog prisen De Gyldne Laurbær for. I 2017 udkom femte bind, Papa. Jesper Steins romaner er solgt til udgivelse til adskillige udenlandske forlag, og SF Studios har købt filmrettighederne.

For mere info, interviews og foto kontakt:
 
PR-konsulent:
Helle Skov Wacher
Mail: Helle.S.Wacher@jppol.dk
Mobil: 3067 2882

Gå til News
TOP  ▲
Relevante bøger
Solo
Axel Steen har kappet alle bånd til sit gamle liv og er blevet Læs mere