Pigen uden hud
Hør uddrag

Pigen uden hud

Mads Peder Nordbo

Politikens Forlag
Matthew Cave er en dansk journalist sidst i 20erne. Han har dag for dag sluppet sit tag i livet efter tabet af kæresten og deres ufødte datter i et trafikuheld. Flugten fra virkeligheden har drevet ham til Nuuk, ansporet af et 20 år gammelt postkort hans amerikanske far har sendt fra Thulebasen, inden han forsvandt. Matthew bliver sendt til kanten af indlandsisen for at dække opdagelsen af en mumificeret nordbo-viking, den første velbevarede viking, der nogensinde er fundet. Alt køres i stilling til en verdenssensation, og det lille, arktiske samfund holder vejret. Men kaos bryder løs, da mumien er forsvundet, og en betjent findes opsprættet og tømt for indvolde. Matthew kommer på sporet af fire identiske drab i 1973, som har forbindelse til to 11-årige pigers sporløse forsvinden. De to sager flyder sammen for Matthew, og han får hurtigt gravet fingrene dybt ned i både nutidens og fortidens blodige mord. Den eneste, han for alvor tør stole på, er en ung, grønlandsk kvinde, der som 14-årig dræbte sin far – ved at sprætte ham op og tømme ham for indvolde. Hendes krop er dækket af tatoveringer. Huden slidt af, da hun var barn. Hendes vilje stærk som fjeldene om Nuuk.

PIGEN UDEN HUD oplever stor interesse fra udlandet. Inden bogens udgivelse er der lukket aftaler med mere end 16 lande.
Læs mere
Vælg udgave:
 e-bog (epub)
 lydbog (download)
 p-bog (paperback)
Belastning...
DKK 50.00
Sprog: Dansk
Sideantal: 352
ISBN: 9788740044133
Format: 145x220
Udk. 12. marts 2018
2. udgave, 1. oplag
Indbinding: paperback
Forlag: Politikens Forlag
Omslagsgrafiker: Imperiet
Anmeldelser og omtale
 
 
 
 
 
 
-  Bogfidusen
Plottet er gruopvækkende, troværdigt og vanvittig spændende. Har kun fem stjerner at gøre godt med, og de kommer alle i spil her.
 
 
 
 
 
-  Findals krimiside
Krimiintrigen er særdeles spændende og byder også på et par gedigne overraskelser.
 
 
 
 
 
-  Krimifan
I ’Kvinden uden hud’ er alt hvad hjertet begærer, når man er ægte krimifan. Mord, uhygge, gys, overtro, grusomme hemmeligheder, men samtidig kan man mærke forfatterens kærlighed til Grønland, trods de tabubelagte emner bogen tager op.
 
 
 
 
 
-  Holstebro Onsdag, Mette Grith Sørensen
Danske Mads Peder Nordbo har begået en rigtig, rigtig god og original debutkrimi. Ud over at være velskrevet og spændende med en sympatisk hovedperson, har den en slutning, der er både tilfredsstillende og rimelig troværdig. Og i øvrigt også den sejeste kvindelige birolle/ hovedrolle siden Lisbeth Salander. Romanen foregår i Grønland, og Nordbo beskriver den mest dystre, mørke og kolde side af den store ø -men har også blik for skønheden og den menneskelige varme. Læs mere
 
 
 
 
 
-  Livetidukkehuset.dk
"Pigen uden hud" er mørk, barsk, spændende, medrivende og noget af det bedste arctic noir jeg længe har læst. Og jeg vil anbefale den til alle, som er bare en lille smule interesseret i det grønlandske samfund og i krimigenren selvfølgelig.
 
 
 
 
-  Jyllands-Posten, Lars Ole Sauerberg
Mads Peder Nordbo har skrevet en makaber, men besættende arktisk krimi om incest og korruption.
 
 
 
 
-  Børsen
Nordbo har heldigvis tildelt sin hovedperson en sorgfuld fortid, der gør det plausibelt, at han kaster sig frygtløst ud i undersøgelsen af de gamle drab, som puster liv – og død – i en korrupt politisk nutid.
 
 
 
 
-  Jysk/Fynske Medier, Henrik Tjalve
Mads Peder Nordbo skriver med stor indlevelse om det grønlandske miljø, som de næsten ubærlige begivenheder udspiller sig i.
 
 
 
 
-  Bognørden
Mere tak! Jeg honorerer med disse meget store hjerter.
Bogbobler, Isabel Rosado
En exceptionelt god og vedkommende krimi. Den bedste jeg har læst længe.
Bogblogger, Maiken Kjær Svare
Krimien Pigen uden hud har noget på hjertet. Det er ikke en almindelig krimi, for den vil ud over spændingselementet også gerne italesætte budskabet, at det er vigtigt at passe på de unge piger, som bliver udsat for overgreb og incest. Samtidigt kræver historien noget af sine læsere, for plottet indeholder mange lag og tråde der hænger sammen. Men gå trygt i gang for Mads Peder Nordbo formår at få samlet det hele. Læs mere
Downloads
TOP  ▲
Andre bøger af Mads Peder Nordbo
Kold angst
Matthews far var som ung en del af et eksperiment på Thulebasen, som endte Læs mere